Hos Hvile Living er vi stolte af at være en del af Cirkulær Acceleration, et projekt
under Lifestyle & Design Cluster, hvor små og etablerede virksomheder samarbejder om at udvikle cirkulære løsninger i livsstilsbranchen. Projektet fokuserer på at skabe nye
værdikæder for eksisterende tekstiler og restmaterialer, så materialer kan genanvendes og få længere liv, samtidig med at innovation og konkrete resultater fremmes.
Cirkulær Acceleration handler ikke kun om udvikling af nye produkter – det er også et
eksperiment i co-creation og kollektiv værdiskabelse, hvor iværksættere og etablerede
aktører sammen undersøger, hvordan cirkulære produktstrategier kan omsættes til praksis. For Hvile Living giver det mulighed for at lære, eksperimentere og finde løsninger, der gør vores hynder både smukke, funktionelle og ansvarlige, samtidig med at vi bidrager til et mere bæredygtigt tekstil-økosystem.
Du kan læse mere om projektet hos Lifestyle & Design Cluster: Cirkulær Acceleration.
Vores Pop op Event finder sted 4/12-2025 i Aarhus i Lifestyle & Design Clusters nye lokaler.