Hyndeløsninger
Siddehynder, ryghynder og hele hynder til flere klassiske stole
Vi udvider løbende vores sortiment, så du kan vælge hynder i flere materialer til flere klassiske stole. Vi har udviklet Hvile Y Signatur hynder til Y-stolen (CH24) Folke-ryghynder og -siddehynder til Folkestolen (J39) i lækre tekstiler og naturlige farver, der passer til Folkestolen. Snart følger hynder til endnu flere ikoniske modeller. Alle udviklet med fokus på blødhed, pasform og et harmonisk helhedsudtryk.

Lammeskindhynder til Y-stolen med indbygget støtte – mere end bare et skind
Hos Hvile Living udvikler vi hynder, der bliver en naturlig del af stolen og giver en mere indbydende og behagelig siddeoplevelse. Hvor et almindeligt skind primært tilfører tekstur, er vores hynder konstrueret med et formgivende lag og zoner, der følger stolens linjer. Det giver en mere naturlig aflastning og en visuel ro, som lader stolens design stå frem uden forstyrrelser.
De første Hvile Signatur Y-hynder er udført i lækre lammeskind fra nøje udvalgte samarbejdspartnere. Skindenes struktur, krøl og nuance varierer og giver hver hynde sit eget udtryk.

Lammeskindet tilfører en blød og indbydende siddeflade, der både er varm og åndbar. Materialet former sig let efter kroppen og giver en behagelig støtte, samtidig med at det har naturligt smudsafvisende egenskaber og udvikler en smuk patina over tid.
Vi bruger OEKO-TEX® certificeret australsk merino-lammeskind, forarbejdet i Europa med fokus på kvalitet, holdbarhed og ansvarlig materialeanvendelse.
Hynderne er formet med respekt for stolens linjer og proportioner, så de fremstår som en naturlig forlængelse af designet. De er udviklet til at blive liggende stabilt – uden at forstyrre stolens lethed og æstetik.
Hynderne er EU designbeskyttede.
Lammeskindhynder – skabt til stolen og kroppen.