Materialer og Ansvarlighed
Hos Hvile Living arbejder vi med at skabe produkter, der både er æstetiske, funktionelle og tager hensyn til de ressourcer, de er lavet af.
Vi tager udgangspunkt i det, der allerede findes – og gør det bedre at bruge. Ved at forbedre komforten i klassiske møbler ønsker vi at forlænge deres levetid i aktiv brug.
Produkterne er designet som fleksible tilføjelser, der kan påsættes og fjernes igen. Det betyder, at stolen bevares i sin oprindelige form – i stedet for fx at blive fast polstret – og giver en mere skånsom og langsigtet løsning.
Denne tilgang er inspireret af cirkulære principper, hvor levetid, fleksibilitet og ressourcebevidsthed er i fokus.
Vi er i en udviklingsfase, hvor vi løbende undersøger og bliver klogere på materialer og produktionsmetoder.
De valg, vi træffer, er velovervejede og baseret på både funktion, kvalitet og miljøhensyn.
I de første produkter arbejder vi blandt andet med:
– Tekstiler med 70 % genanvendt uld, der ikke indfarves – fremstillet af overskudsmaterialer fra tekstilindustrien. Udviklet i Italien
– Skum baseret på biomasse (BPI-certificeret) som alternativ til fossile råmaterialer
– Komponenter i genanvendt PETG, som reducerer behovet for ny plast
For os handler ansvarlighed ikke om én løsning, men om en retning:
at forene materialer, design og komfort i produkter, der bliver brugt – og holder længere.

Cirkulære samarbejder og udvikling
Som en del af vores udvikling arbejder vi også med mere eksperimenterende projekter inden for cirkulære materialer og løsninger.
Gennem forløb som Cirkulær Acceleration via blandt andet Lifestyle & Design Cluster og i samarbejde med ELA:Remade har vi undersøgt, hvordan rest- og kasserede tekstiler kan omdannes til nye materialer med både kvalitet og æstetik.
Dette arbejde har blandt andet ført til udvikling af hynder baseret på eksisterende tekstilressourcer – et spor, vi fortsat udforsker og udvikler løbende.
Mulighed for virksomhedssamarbejder
Vi er åbne for samarbejder med virksomheder, der ønsker at undersøge, hvordan egne restmaterialer kan få nyt liv i form af nye produkter – som for eksempel hynder og puder.
Kontakt os gerne for en dialog om mulighederne.
Lokal og nøje udvalgt produktion
De første hyndeserier producerer primært lokalt i Danmark hos dygtige håndværkere. I takt med øget volumen vurderer de næste skridt, altid med fokus på materialekvalitet, sporbarhed og ansvarlige løsninger.