Tidligere i år deltog Hvile Living i Creators Community på Formland – en platform for nye designkoncepter med fokus på innovation, materialer og æstetik.
Her præsenterede jeg de første hynder udviklet til klassiske designstole – med et ønske om at gøre dem mere komfortable i hverdagen og dermed forlænge deres levetid i brug.
I den forbindelse blev Hvile Living omtalt i 365 Design, hvor fokus blandt andet var på balancen mellem design, funktion og ansvarlige valg.
Et lille uddrag af artiklen her:
”Jeg elsker klassiske designstole for deres former, historie og udtryk, men mange af de stole, som jeg holder af, lever ikke altid op til de behov for støtte og komfort, mange af os har i dag. Stolene er stadig smukke, men der er mange, der føler sig nødsaget til at lægge puder, skind eller tæpper i deres stole for at skabe en øget blødhed og komfort,” siger hun og tilføjer:
”Mange kan løse problemet med en pude eller en hynde, men for mig var problemet ikke sædet. Jeg har udfordringer med ryggen, så jeg nåede til et punkt, hvor stolene faktisk ikke længere var gode at sidde i,” siger Sigrid Korshøj, inden hun understreger, at det ikke skal tolkes som en kritik af de klassiske designstole:
”Jeg elsker mine Y-stole, men jeg manglede en øget støtte i ryggen, og pludselig slog det mig, at jeg nok ikke var den eneste.”
Artiklen er skrevet af Nils Würtzenfeld for 365Design Formland Spring 2026 udgaven.
Foto credit: Munkholm Studio