Gå til produktoplysninger
Hvile Y Gotlandsk Lammeskindshynde – Signatur
1/9
3.479,00 kr
Inkl. skatter. Levering beregnes ved betaling.
FarveGråt
Beskrivelse

Gotlandsk Lammeskindshynde med indbygget komfort

Nordisk eksklusivitet til Y-stolen og stole med lignende proportioner. Dansk design og produktion.

Hvile Livings lammeskindshynde er skabt til at tilføre dine spisebordsstole ro, varme og en ny komfort. Den passer perfekt til Y-stolen og stole med tilsvarende proportioner – designet med respekt for stolens originale linjer, så komfort og æstetik går hånd i hånd.

Hynderne er håndudført i Danmark, og der anvendes ca. 2 skind til en hynde.

Naturligt materiale med karakter

Hver hynde er håndlavet i Danmark af omhyggeligt udvalgt Gotlandsk lammeskind fra får fra de nordiske lande. Det naturlige skind er valgt for sin bløde, levende uldstruktur og sin særlige evne til at tilføre varme og komfort.

Gotlandske lammeskind har en karakteristisk, blød og naturligt krøllet uld, hvor ikke to skind er ens. Det er netop en del af materialets skønhed.

Farverne varierer naturligt, og skindets egne nuancer og karakteristiske linjer følger med ind i den færdige hynde. Skindet udvælges og placeres omhyggeligt, så de naturlige farvevariationer og linjer skaber et smukt og levende farvespil.

Lammeskind er et naturmateriale, og der vil derfor forekomme naturlige variationer i farve, krøl, struktur og uldens længde. Hver hynde får sit eget udtryk – præcis som fårene i en flok.

Det naturlige spil i ulden tilfører stolen varme, dybde og et roligt nordisk udtryk. Et materiale med karakter, der gør hver hynde helt særlig.

Komfort – designet til hvile

Ved første øjekast fremstår hynden som et blødt og naturligt lammeskind. Under overfladen gemmer sig et gennemtænkt design udviklet til at forbedre siddekomforten omkring spisebordet:

  • Formstabil bund, der hjælper hynden med at blive liggende
  • Indbyggede støttezoner i ryg og sæde
  • Udformet til at følge stolens linjer og proportioner
  • Lækkert lammeskind med naturlig varme og komfort

Resultatet er en rolig, blød og balanceret siddeoplevelse – skabt til lange middage, nærvær og hverdage med mere hvile.

Nordisk eksklusivitet kombineret med gennemtænkt komfort – så det bliver en fornøjelse at blive siddende lidt længere.

Ansvarlig produktion

Hos Hvile Living tager vi udgangspunkt i det, der allerede findes – og gør det
bedre at bruge.

Ved at forbedre komforten i klassiske møbler ønsker vi at forlænge deres levetid i
hverdagen. Ikke som noget, der står til pynt, men som noget, der bliver brugt.

Vi arbejder med ansvarlige materialer og løsninger, der kan tilføjes uden at ændre
på møblet – og som kan fjernes igen. En fleksibel tilgang, hvor funktion,
æstetik og omtanke hænger sammen.

Forlæng levetiden. Forfin oplevelsen.

Pleje og vedligeholdelse
Mål og pasform

Passer Y-stolen og stole med lignende proportioner.

Designbeskyttelse

Alle designs er udviklet af Sigrid Korshøj.

Udvalgte produkter er registreret som EU-design (Registered Community Design), hvilket beskytter designets form og visuelle udtryk.

Det er vigtigt for os at værne om det arbejde, der ligger bag udviklingen af hvert produkt – fra de første idéer til den færdige løsning. Designene er udviklet med fokus på funktion, komfort og æstetik i samspil med eksisterende møbler.

Der arbejdes løbende med at beskytte nye designs i takt med, at kollektionen udvikler sig.

Andre produkter i samme kategori